Ristinge er et skønt område, der byder på mange fine lokaliteter.

Den fine hvide sandstrand, som strækker sig flere kilometer fra Klinten til Hesselbjerg, er Langelands bedste badestrand.

For den natur interesserede er det rige dyre- og fugleliv i særklasse. Året rundt kan man komme tæt på det mangfoldige dyreliv, ved de mange moser, nor og småskove.

Langs kyststrækningen er der, specielt om efteråret, rig mulighed for at studere de trækkende havfugle.

Langeland er et gammelt fiskersamfund og selvom der ikke drives meget erhvervsmæssigt fiskeri længere er øen kendt for sine mange fiskespots og sin årlige havørredfestival.

Midt i al dette ligger Strandhytten, der er en meget charmerende, lille, svensk bjælkehytte, der byder dig velkommen i ferielandet, såvel sommer som vinter.